KLAVERKONCERT MED RIKKE SANDBERG

TORSDAG D. 11. NOVEMBER 2021 kl. 19.30 MEJERISALEN PÅ MUSIK OG TEATERHØJSKOLEN Abonnement kr. 150,- Løssalg kr. 200,- Børn og unge under 18 år kr. 100,-

Et veloplagt brev fra en coronanedlukket Rikke Sandberg i januar 21 er den direkte årsag til, at MMT’s publikum nu for første gang får lejlighed til at opleve denne pianist i absolut særklasse. I brevet udtrykte Rikke Sandberg bl.a. et ønske om (snart) at ses derude i koncertsalene igen. Et ønske, som vi i MMT straks fik lyst til at imødekomme, ikke mindst på baggrund af Rikke Sandbergs mere end overbevisende CV og koncertprogram: Brahms 3. sonate og opus 116 og 117, Rachmaninoffs fantastiske Corelli Variationer, Liszts fortolkninger af Schumanns Liebeslied og Schuberts Ständchen og meget mere – alt sammen med pianistens egne ord: ”virkelig vidunderlig musik”.
Både herhjemme og i udlandet har Rikke Sandberg høstet usædvanligt flotte anmeldelser for sin musik.
Hendes spil bliver kaldt magisk, magtfuldt, virtuost, kommunikerende, poetisk og selv er hun ofte beskrevet som klaverløvinde af anmelderne.
Rikke Sandberg er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonversatorium med Debutkoncert i 2002.

Vi viser professionelt teater og spiller rigtig musik!