MAGISKE JEKYLL – I FARS FODSPOR

LØRDAG D. 5. FEBRUAR 2022 KL. 14.00 MUSIK OG TEATERHUSET I TOFTLUND Enhedspris 60 kr-

Festlig familieforestilling med Paolo Nani.
Sig navnet Paolo Nani, og mon ikke et stort smil breder sig på ansigtet blandt MMT`s publikum. Paolo Nani – eller slet og ret Paolo har med sin virtuose beherskelse af gakkede stilarter, sin imponerende opfindsomhed og fantastiske timing, givet sit publikum uforglemmelige oplevelser. Tænk på bl.a. Brevet -en ordløs Paolo Nani klassiker, spillet mere end 1500 gange i 40 lande – 3 af gangene her hos os i MMT!
Nu gælder det altså den festlige forestilling for hele familien, MAGISKE JEKYLL – I FARS FODSPOR. Forestillingen er et tilbageblik i figuren Jekylls livshistorie og skildrer hans første skridt i magiens verden. Vi følger Jekyll i forsøget på at følge i sin fars fodspor og hans udvikling hen imod den eventyrlige issælger, han endelig er blevet til. Det bliver eventyrligt, når MAGISKE JEKYLL slutter med intet mindre end en isfest for sit publikum.
Kom glad børn, forældre, børnebørn, bedsteforældre – alle har fortjent en forestilling med Paolo Nani – og en is!
Varighed: 1 time.
Spiller: Paolo Nani
Koncept: Paolo Nani og Frede Gulbrandsen
Instruktør: Frede Gulbrandsen
Dramaturgisk konsulent: Gitte Malling/Paolo Serra
Lyddesign: Jes Theede
Scenografiopbygning: Mads Hilden
Kustumier: Tanja Bovin
Rekvisatør: Naja Lund Schmidt
Teknisk afvikling: Per Aagaard
Foto: Søren Meisner

Vi viser professionelt teater og spiller rigtig musik!