THE DANISH GIRL

FREDAG D. 8. APRIL 2022 KL. 19.30 MUSIK OG TEATERHUSET I TOFTLUND Abonnement kr. 200,- Løssalg kr. 250,- Børn og unge under 18 år kr. 100,-

Black Box Dance Company skaber sammen med mange gange Reumertvindende Tim Rushton en vedkommende, smuk, rørende, poetisk – men også grotesk danseforestilling.
I 1931, fik Lili Elbe som den første transkønnede kvinde i verden, foretaget en kønsbekræftende operation. På trods af tiden, og alt der var imod hende, kæmpede hun med mod og beslutsomhed for at kunne leve som sit sande jeg.
Den ekstraordinære og rørende fortælling om Lili Elbes kamp for at blive anerkendt som den kvinde hun var, og lægge fortiden som billedkunstneren Einar Wegener bag sig, bliver på fængende, poetisk og samtidsrelevant vis fortalt gennem dansen.
Produktionen er frit baseret på bestsellerromanen af samme navn, skrevet af den amerikanske forfatter David Elbershoff – romanen, der også blev til en Oscarvindende film i 2015.
Black Box Dance Company har som de første fået rettighederne til at omdanne denne bevægende roman til en danseforestilling.
”I mit legeme boede to skarpt adskilte væsner, der stod fremmede og næsten fjendtligt overfor hinanden, fordi hver af dem kun havde plads for den ene.” – Lili Elbe.
Medvirkende: Bjørk-Mynte Paulse, Georgia Reitani, Jasmine Gordon, Juame Luque Parellada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen og Mikkel Alexander Tøttrup
Iscenesættelse og koreografi: Tom Rushton
Musik & lyddesign: Christian Tronhjem
Scenografi og lysdesign: Sarah Fredelund
Dramaturg: Storm Møller Madsen
Kostume: Åsa Gjerstad

Vi viser professionelt teater og spiller rigtig musik!